Kulturprisen

Se billederne fra Kulturprisen 2022

Vinder af Kulturprisen 2022 Agnethe Brinch

Kulturprisen gives for en særlig indsats inden for det kulturelle område. Der lægges vægt på, at det er noget der har betydning for borgere og turister i kommunen.

Prisen kan gives til udøvende kunstnere, frivillige ildsjæle der har sat ting i gang, og i visse tilfælde også til ansatte, som har ydet en ekstra ordinær indsats.   

Vinder 2018

Tirpitz og Vardemuseerne fik i 2018 årets "Kulturpris for Varde Kommune". Prisen er givet med begrundelsen:"Tirpitz er verdensklasse. Det gælder BIG - Bjarke Ingels Groups smukke og unikke arkitektur og Tinker Imagineers fantastiske udstillinger. Tirpitz har dermed med god grund vundet førstepræmie i prestigefyldte konkurrencer i England og i USA og er netop blevet valgt som Danmarks bedste temamuseum 2017. Bag det hele står et hold af engagerede og dygtige ildsjæle på Vardemuseerne anført af museumsdirektør Claus Kjeld Jensen. Med Tirpitz har vi for alvor fået kulturturisme i Varde Kommune."

Vinder 2019

I 2019 fik Poul Erik Bech Kulturprisen. - Kunst skaber debat. Med de syv kunstværker, der står rundt omkring i byen, samt galleri og kunsthave får Poul Erik Bech folk til at tale om, og forholde sig til kunst. Det løfter byens synlighed og kulturelle image, siger Rigmor Bek-Pedersen, der er formand for Kulturelt Råd.
- Borgere og turister kan glæde sig over Poul Erik Bechs udsmykninger, men det er også en kendt sag at kultur og erhverv er afhængige af hinanden, derfor er vi meget glade for at vi har fået et samarbejde med ProVarde om denne kulturpris, tilføjer formanden, der i øvrigt sammen med en enig priskomité udvalgte Poul Erik Bech blandt de i alt ni nominerede.

På grund af Corana er Kulturprisen ikke blevet uddelt i 2019

kontakt: erik@dyhrthomsen.dk
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang